Din indkøbskurv

Der er ingen varer i kurven

0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.
Sax Lift Jobopslag

Automatik tekniker eller Elektriker til produktion af løftebordsløsninger

Sax Lift er en danskejet produktionsvirksomhed, der udvikler, producerer og leverer løfteborde til kunder i hele Europa. Trods omstændighederne er der travlhed hos Sax Lift. Derfor udvider vi nu arbejdsstyrken med endnu en kollega.

 

Vi søger en automatik tekniker eller elektriker til vores produktion af løftebordsløsninger. Vi har behov for en dygtig og god kollega, med en bred teknisk baggrund og kompetencer indenfor produktion, udvikling, service, fejlfinding og reparation.

Dine primære arbejdsopgaver bliver produktion, bygning/montage af de løfteborde, som vi sælger i hele Europa. Du vil både komme til at arbejde med vores standardløsninger, men også vores mere krævende specialløsninger.
Din hverdag kommer primært til at foregå i vores produktionsfaciliteter i Vejen. Der kan endvidere til tider forekomme montagearbejde udenfor firmaets adresse, samt ca. 5 – 10 rejsedage om året.


Det forventer Sax Lift af dig:

• Du har en teknisk baggrund som automatiktekniker, elektriker eller lignende.
• Du har måske erfaring med montage af løfteplatforme, elevatorer eller andet indenfor el/hydraulik.
• Kendskab til PLC/Siemens Logo, programmering og ATEX en absolut fordel, men intet krav.
• Kendskab til SEE Electrical en fordel, men ikke et krav. Du skal kunne læse og forstå et el-diagram.
• Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
• Du er løsningsorienteret og engageret i dit arbejde.
• Du har kørekort B som minimum.
• Du taler og forstår dansk, engelsk og også gerne tysk.

Det kan Sax Lift tilbyde dig:

• Mulighed for at udfolde dine tekniske evner.
• Spændende og varierende arbejdsopgaver.
• Sparring og samarbejde med dygtige og arbejdsomme kollegaer.
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og en attraktiv sundhedsforsikring.


Arbejdstider: man. – tors. kl. 06:00 – kl. 14:45 og fredag kl. 06.00 – kl. 11:15

Har du spørgsmål kan du kontakte Produktions- og Logistikchef Britta Lysen Priisholm
Tlf. 75588622 eller mob. 91890555 E-mail: blp@saxlift.dk

Send dit CV og ansøgning til blp@saxlift.dk 

Ansøgninger behandles løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.